En siddende borgmester trækker ofte en del personlige stemmer, simpelthen alene fordi vedkommende er borgmester.

Dette fænomen kaldes normalt for borgmestereffekten, og betyder, at udfordrere til borgmesterposten, kan have svært ved at få stemmer nok til, at slå en siddende borgmester af pinden.

Forud for kommunalvalget i 2017, foretog Roskilde Universitet et studie af de såkaldte “bykonger” og lokale mediernes dækning af dem. Undersøgelsen peger på, at lokale medier har en del af ansvaret for netop borgmesterffekten. Lokale medier dækker simpelthen en siddende borgmester mere end de dækker oppositionen, og giver derfor borgmesteren en fordel.

Resultaterne i studiet, som bygger på undersøgelser af forholdene i ti danske kommuner (ikke Helsingør), i 3 uger op til seneste kommunalvalg  viser således en ubalance i lokalmediernes dækning af valgkampen. Borgmesteren og borgmesterpartiet udgør i gennemsnit en tredjedel af alle kilder i de lokale politiske nyheder.

Det er ofte borgmesteren eller udvalgsformænd, der bliver brugt som kilder i artiklerne. Magt og taletid går simpelthen hånd i hånd.

I analysen af kommunalpolitikernes fremtoning konkluderer undersøgelsen desuden, at borgmesteren og borgmesterpartiet ofte fremstår i et mere positivt lys, end de øvrige lokalpolitikere i lokalemediersnes dækning. Dette giver også en siddende borgmester en fordel.

Overordnet set påviser undersøgelsen altså, at det simpelthen er en fordel, at være borgmester i forvejen, og at lokale medier har en del af ansvaret for det forhold. Et forhold som undersøgelsen kalder for et mindre demokratisk problem.

Der er også tegn på, at nogle lokalmedier har svært ved at facilitere en åben debat.

Undersøgelsen vurderer desuden, at kvaliteten af lokaljournalistikken i de undersøgte kommuner er forholdsvis lav. Her har man særligt lagt vægt på bearbejdsningsgraden, antallet af kilder, variation i kildetyper, dokumentation og baggrund.

Det er dog vigtigt at forstå, at lokalmedierne lever i et krydspres med modstridende interesser. Lokaljournalistikken skal både fungere som en kritisk vagthund, men skal samtidig også være loyal over for lokalsamfundets identitet og styrke en fælles referenceramme for borgerne.

Lokale medier skal altså både være kritiske overfor de lokale magthavere, normalt personificeret i borgmesteren, men også bedrive en mere “lokalpatriotisk” fortælling. Disse to forhold kan være svære for lokale medier at leve op til på én gang.

En nyere undersøgelse foretaget af fagbladet Journalisten peger desuden på, at lokale politikere simpelthen kan lukke af for kritiske lokale medier, ved ikke at udtale sig til dem, eller simpelthen ved direkte at true dem.

Ifølge en rundspørge, som Journalisten har foretaget, siger 41 procent af de adspurgt danske lokaljournalister således, at de inden for de seneste fem år har oplevet, at lokale magthavere ”ud over rimelighedens grænser” har forsøgt at lægge pres på dem som konsekvens af kritisk journalistik. Presset består typisk i form af signaler eller trusler om enten at boykotte journalister eller trække annoncer fra mediet.

Selv om undersøgelserne fra hverken Roskilde Universitet eller fagbladet Journalisten ikke forholder sig direkte til forholdene i Helsingør Kommune, kan de have en hvis relevans for den igangværende lokale valgkamp frem mod kommunalvalget i efteråret.

Du kan læse hele undersøgelsen fra Roskilde Universitet HER