Først er der hele snakken om Kystbanen, hvor et håbløst forslag, om omdannelse af togdriften til S-tog, er bragt på bordet, senest i Regeringens trafikudspil.

Så er der hele bybus-området, hvor flere sager om et nyt bynet, nye læskure, emmsionsfrie busser og BRT-løsning på 801A er aktuelle.

Og så er der hele spørgsmålet om lokalbanerne til Hillerød (Lille Nord) og til Gilleleje (Hornbækbanen), som formentligt inden for en korte tidshorisont, skal overgå til batteridrift.

Desuden er der den helt store plan for en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, som lige nu formentligt indgår i forhandlingerne om et nyt nationalt trafikforlig.

Tager man blot sagerne om bybusserne isoleret set, råber det på en sammenhængende vision for bare dét område alene.

Men sammenlagt med alle sagerne på både Kystbanen og Lokalbanerne, burde det være åbenlyst, at der et behov for en samlet vision og strategi, for hele den kollektive trafikpolitik i Helsingør Kommune.

Dertil kommer, at Helsingør gang på gang overses i den regionale og nationale trafikpolitik. I Regeringens trafikudspil glimrer Helsingør simpelthen ved sit fravær. Og også i Danske Regioners analyse af Lokalbanerne i Danmark, skal man lede meget længe efter Helsingør.

Det handler simpelthen også om, at Helsingør ikke ved hvad Helsingør vil og vil have. Der er ingen konkrete ønsker på bordet. Ønsker, der burde udspringe i en samlet vision for den helsingoranske kollektive trafik. Ønsker, som burde indgå i forhandlingerne på regionalt og landspolitisk plan.

Det helt store spørgsmål er naturligvis den faste HH-forbindelse. Selvom man skulle beslutte at indlede næste fase med en egentlig Forundersøgelse, vil der gå mange år, før et anlægsprojekt i sidste ende vil kunne gå igang.

Derfor må Helsingør også banen med konkrete ønsker til forbedringer af de lokale trafikale forhold, her og nu. og her er det særligt to forhold, der burde ligge lige for.

For det første må det her BRT-forslag fra Movia, med ind i de trafikforhandlingerne på Christiansborg. Helsingør er den eneste købstad i landet med en Europavej (Kongevejen) midt igennem byen. Movias undersøgelse peger på en lang række forslag, der vil kunne lette bussernes forhold på netop Kongevejen.

Kongevejen er en statsvej, og derfor et statsligt anliggende. Derfor er det også rimeligt at staten bekoster ombygningen af vejen, så bybussernes fremkommelighed lettes, og trafikafvikling sikres.

For det andet, må de to lokalbaner der udgår fra Helsingør lægges sammen, og dét kræver en mindre ombygning af Helsingør station. En ombygning som også kræver, at projektet lægges på bordet. Helt konkret. Postes der 100-vis af lokalbane-millioner i Hillerød station, må der også findes penge til Helsingør station.

Desuden er der forholdet i selve Havnegade, hvor Hornbækbanen udgør en barriere mellem midtbyen og kulturhavnen. Der tales meget om, at lokalbanerne skal overgå til batteridrift inden for en overskuelig fremtid. Dette vil kræve indkøb af helt nyt materiel. Derfor er der en historisk mulighed for, at få undersøgt – og implementeret – en letbaneløsning i netop Havnegade, der vil kunne skabe en helt ny sammenhænge i byen.

En letbaneløsning i Helsingør kræver blot, at lokalbanernes nye materiel bliver af en såkaldt tram-train type, der kan fungere som almindeligt tog ude i landskabet, men også som letbane/sporvogn på indre bynære strækninger, som for eksempel i Helsingør.

Alt i alt, er der altså rigelige med projekter i Helsingør Kommune, som burde være stof til nationale og regionale trafikforlig. Men det kræver, at Helsingør  – og Helsingørs politikere ikke mindst – kommer på banen.