Vælg en side

Vil have S-tog til Fredensborg

12. maj 2021

Et borgerinitiativ i nabokommunen mod sydvest, om at forlænge S-banen fra Hillerød til Fredensborg, får nu støtte fra både kommunal- og landspolitisk hold.

Det fortæller TV2 Lorry i dag tirsdag.

Facebook-gruppen ved navn “S-tog til Fredensborg” har fået over 500 på kort tid, og nu er sagen nået hele vejen til Christiansborg, hvor trafikordførerne fra Regringens støttepartier, der ikke er afvisende overfor at undersøge sagen nærmere.

– Jeg vil generelt gerne udvide S-togs-netværket. Jeg synes, at S-toget er vores bedste våben mod trængsel i myldretiden, siger trafikordfører for Radikale Venstre, Rasmus Helveg Petersen til TV 2 Lorry.

Forslaget om S-tog til Fredensborg, kommer oven i Regeringens udspil til et nyt Trafikforlig, hvor der i forvejen formentligt vil blive forhandlet om overgang til batteritog på hele det nordsjællandske lokalbanenet.

Indsparket kan derfor måske rykke yderligere ved nye tiltag, som kan forbedre fremkommeligheden, punktligheden og ikke mindst frekvensen på Lokalbanen mellem Helsingør og Hillerød.

Danske regioner har nemlig fået lavet en dykfrisk analyse af alle de danske lokalbaner, og her pejes der blandt andet på et par mulige tiltag på Lille Nord, som krydsningsmulighed i Kvistgård, og en større ombygning af Hillerød station.

Hverken i rapporten fra Danske Regioner om lokalbanerne, eller i spørgsmålet om S-tog til Fredensborg, er Helsingør dog nævnt.

Relateret indhold…

Kæmpe ekstraregning fra Movia

Kæmpe ekstraregning fra Movia

Movia mangler over 3 mio. kroner til den lokale busdrift i Helsingør Kommune. Det fremgår af et sparekatalog, som...

Kommunaldirektøren stopper

Kommunaldirektøren stopper

Helsingørs øverste embedsmand Stine Johansen stopper som kommunaldirektør med udgangen af september, det oplyser...