Vælg en side

Den store HH-rapport lander næste uge

22. januar 2021

Efter Stadsmagasinets oplysninger, lander den store Strategiske Analyse af en Fast HH-Forbindelse, i næste uge.

Nærmere bestemt torsdag den 28. januar, kan vi således formentligt forvente det nedsatte kommisories arbejde forelagt. Med alle forbehold!

Analysen er bestilt af den danske og svenske stat i fællesskab, og det er således den danske Trafikstyrelse og det svenske Trafikvärket, som har barslet med rapporten, siden kommisoriets nedsættelse i 2018.

Rapporten skal danne grundlag for det videre politiske beslutningsarbejde, som i dansk regi betyder en egentlig forundersøgelse, samt en VVM-undersøgelse.

Den svenske side presser på, for at få spaderne i jorden. Men i Danmark tales der, foruden HH-forbindelsen, også om en Kattegatforbindelse. Et projekt som er længere fremme i planlægningsprocessen, end HH-forbindelsen.

Med Region Skånes markante udmeldelse om medfinansiering af HH, er der dog lagt op til, at rapportens konklussioner hurtigt, skal opfølges med mere konkrete skridt, mod en egentlig realisering.

Stadsmagasinet har desuden erfaret, at den svenske stat samtidigt med offentliggørelsen af kommisoriet rapport, eller i forbindelse hermed, også vil forelægge en rapport om de økonomiske forudsætninger for projektets realisering.

Relateret indhold…

Intet nyt om genåbning af Øresund

Intet nyt om genåbning af Øresund

Der er et intet nyt om grænsen på Øresund i Regeringens nye genåbningsplan. Helsingørs handelsliv må derfor stadig kikke langt efter de skånske og svenske turister.