Vælg en side

Fast HH-forbindelse nødvendig fra 2035

26. december 2019

I 2035 er Øresundsbroens kapacitet opbrugt. Anlæggelsen af en fast HH-forbindelse bør sættes igang allerede nu.

Det er konklussionen i en ny rapport, som er udarbejdet af Sweco på vegne af Region Skåne.

Rapporten belyser blandt andet konsekvenserne af en øget togtrafik og et voksende passagertal over Øresundsbroen, samt Femern-forbindelsens betydning for togtrafikken mellem Sverige og kontinentet.

Det svenske Trafikverket (svarende til Trafikstyrelsen) spår en forøgelse af antallet af godstog over broen, fra 1-2 tog i timen til 3-4 tog i timen frem mod 2035.

Således viser rapporten, at der med 8 regionaltog, 2 fjerntog og 3 godstog i timen i hver retning over broen, allerede i 2035 opnås en belægningsprocent på 97% på Øresundsbroen.

Dertil skal lægges, at de nye færger, som er bestilt til ruterne mellem Trelleborg og Tyskland/Polen, ikke længere skal kunne medtage godsvogne, hvilket vil øge presset på Øresundsbroens to spor yderligere.

Dette efterlader Sverige i en sårbar situation, hvor stort set hele landets internationale godstogstrafik er afhængig af Øresundsbroen.

Øresundsbroen bliver altså formentlig en decideret flaskehals, for hele godstogstrafikken mellem Skandinavien og Europa.

Øresundsbroen er desuden i perioder er udfordret af lukninger i forbindelse med vejrlig. Også broens alder kan få betydning på sigt, med lukninger af et af de to jernbanespor i forbindelse med fremtidig vedligeholdelse.

I rapporten kigges der snævert på Øresundsbroens kapacitet, og der tages derfor ikke højde for kapaciteterne på tilsluttende infrastruktur i Danmark og i Sverige, som f.eks. de sjællandske jernbaner. Ej heller tages der dybere stilling til udformningen af en fast HH-forbindelse.

Der forudsættes dog, at en fast HH-forbindelse alene benyttes til godstogstrafik i forbindelse med lukning af Øresundsbroen under vejrlig, og generelt i aften og nattetimerne uden for spidsbelastningerne i hverdagene.

Øresundsbroen står i øvrigt i dag for ca. 90% af al passagertrafik over sundet, og andelen mellem Helsingborg og Helsingør kun for ca. 10 %. Et forhold der ikke behandles yderligere i rapporten, men som må formodes at ændres i tilfælde af en fast HH-forbindelse.

Rapporten skal i det hele tages ses fra et svensk perspektiv, hvor der i længere tid har været en forholdsvis større interesse i anlæggelsen af en fast HH-forbindelse, end i Danmark. Med denne rapport er den svenske (og skånske) interesse formentlig kun blevet forstærket.

– Rapporten støtter Region Skånes trafikplanlægning i, at der er behov for en fast HH-forbindelse, siger Petra Stelling, infrastukturstrateg i Region Skåne således til Helsingborgs Dagblad

Politikerne på begge sider af sundet, skal snarest efter den strategiske analyse foreligger til efteråret 2020, tage stilling til den videre process frem mod en fast forbindelse.

Kun en fast HH-forbindelse kan imidlertidigt sikre en fortsat vækst i passager- og togtrafikken over Øresund. Ligesom den skandinaviske godstogstrafik til Tyskland og kontinentet afhænger af en fast HH-forbindelse, for at gøre den robust i forhold til Øresundsbroens begrænsede kapacitet og vejrudfordringer.

I en konkret helsingoransk kontekst, skal det noteres, at godstogstrafik via Helsingør-Helsingborg, kun vil blive aktuel i weekend- og nattetimerne og under få sporadiske nedlukninger af broen under stormvejr og den slags, i følge rapporten.

Det forudsættes desuden, at der etableres et mindre oprangeringsareal i Helsingborg, til håndtering af denne trafik. Et areal der – i givet fald – også ville kunne benyttes til at vende Kystbanens tog i Helsingborg, i stedet for i Helsingør.

Rapporten kan ses HER

jhs

(billede øvert: © News Øresund – Johan Wessman (CC BY 3.0))

herunder: Scenarioanalyse år 2035-2050 med tre og fire godstog over Øresundsbroen

Relateret indhold…

Kæmpe ekstraregning fra Movia

Kæmpe ekstraregning fra Movia

Movia mangler over 3 mio. kroner til den lokale busdrift i Helsingør Kommune. Det fremgår af et sparekatalog, som...

Rottekongen Cibrino

Rottekongen Cibrino

Er man helsingoraner over en hvis alder, husker man måske den famøse lirekassemand og gøgler Cibrino. Med sin...