Vælg en side

Nyt Vandværk på Agnetevej

8. februar 2017

Helsingør opfører nyt Vandværk til afløsning af det gamle og nedslidte murstensbyggeri fra 1969. Det nye værk er tegnet i et samarbejde mellem Møllen Arkiteker ved Jørn Petersen, samt Eva Maria Runsted-Christen og Jan Utzon.

Der er store krav til det nye byggeri, som skal overholde en lang række krav, som ikke normalt er pålagt vandværker i Danmark. Om det siger bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør, Per Tærsbøl:

”Vi er en af de få vandforsyninger i Danmark, der er certificeret som en fødevarevirksomhed. Det forpligter. Og derfor skal vi kunne levere det absolut reneste drikkevand i bedste kvalitet til vores kunder. Med det nye værk vil vi fortsat kunne gøre det. Men fremover får vi også en bygning, der er specialdesignet til at byde børn og voksne indenfor, så de bedre kan se processen og se, hvordan vi sikrer kvaliteten af vores vand”.

Byggeriet af det nye vandværk forventes så at gå i gang i starten af 2018. Værket forventes at kunne indviges til brug i starten af 2019.

 

Relateret indhold…

Et gadeskilt er ikke bare et gadeskilt

Et gadeskilt er ikke bare et gadeskilt

I hele midtbyen kan nu se de nye helsingoranske gadeskilte, med den helt specielle skrifttype som er Helsingørs helt egen. Få historien om hvordan det hele startede, og om hvordan Helsingør var først med branding af byen.