Vælg en side

Nationalt Værftsmuseum får penge til formidling

11. september 2019

Velux-fondet har ydet et bidrag på 4 millioner kroner, til at udvikle formidlingen af erindringerne fra det tidligere værft i Helsingør.

Projektet “Stemmer fra Værftet” er et forskningsprjekt under Københavns Universitets Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab.

Der ligges op til, at resultaterne af projektet skal indgå som en integreret formidlingsdel i det planlagte Nationale Værftsmuseum, som der i øjeblikket arbejdes målrettet for at etablere i byen.

Projektet sigter efter at besvare to centrale spørgsmål:

  1. Hvordan kan vi i forskellige indsamlingssituationer igangsætte erindringsarbejde blandt tidligere værftsansatte, og hvorledes vil disse indsamlingssituationer og andre situeringer prægeerindringsarbejdet?
  2. Hvordan formidler vi, gennem lyd, tidligere værftsansattes erindringer på en identitetsnær måde for gæster på fremtidens værftsmuseum?

Der er tale om et forskningsprojket, der sigter efter flg. formål og resultater:

  • At bidrage med ny forskning om erindringer i museumsformidling og identitetsnære museumsoplevelser
  • At udvikle en formidlingsform, hvor vi med lydformidlede erindringer kan skabe en oplevelse af fortiden som relevant og nærværende for museumsgæster
  • At kvalificere, hvordan forskellige situeringer præger erindringsarbejde
  • At tilføre Museerne Helsingør en betydelig samling af erindringer, som efterfølgende også vil kunne bruges i andre formidlingssammenhænge
  • At skabe et gennemtestet bud på en audiodevice, der kan forene det individuelle med det sociale i museumsbesøget

 

Relateret indhold…

Intet nyt om genåbning af Øresund

Intet nyt om genåbning af Øresund

Der er et intet nyt om grænsen på Øresund i Regeringens nye genåbningsplan. Helsingørs handelsliv må derfor stadig kikke langt efter de skånske og svenske turister.