Vælg en side

Møllens studie af ny havnefront

22. oktober 2019

Møllen Arkitekter, ved arkitekter M.A.A. Jørn Pedersen og Claes Høgly, udarbejdede i 2007 et studie af mulighederne for at udbygge havnefronten i Helsingør, samtidigt med at man bandt den historiske bykerne sammen med havn og Øresund.

Det var daværende havnechef Benny Carlsen, der havde bedt om at få belyst mulighederne. Studiet indholder både visioner for nye kajanlæg til Krydstogtsskibe og til Scandlines færger (nuværende Forsea), samt for hele havneområdets sammenhænge.

Studiet tog sit sigte på at belyse mulighederne for at udvikle byen frem mod en ny fast forbindelse under Øresund, der frigiver færgernes opmarcharealer og DSB’s rangérarealer til byudvikling, med boliger og erhverv.

Der er altså tale om et oplæg til en form for helhedsplan. En strategisk analyse, hvor Møllen kommer med et bud på en vision for en samlet byplanlægning, i nogle konkrete etaper.

Forslag A til D, er således etaper med udgangspunkt i etableringen af et nyt kajanlæg, i samspil med de eksisterende havnefunktioner og byen som sådan. For hver etape udbygges by og havn.

I etape D foreslås blandt andet “Den Bynære Havn”, en lystbådehavn med plads til 350 både i umiddelbar nærhed af stationen og Strandgade. Desuden foreslås en nedlæggelse af Havnegade som trafikgade, inklusive Hornbækbanen mellem Helsingør Station og Kulturværftet, og i stedet en Havnepromenade med cafféer og gallerier.

I den fuldt udbyggede vision, er den faste HH-Forbindel anlagt, inklussive en underjordisk station et stykke syd for den nuværende station, som der også foreslås i flere andre studier. Der foreslås en brygge samt kanaler, med nye byrum og urbane miljøer. Der er også tænkt en del uderjordiske parkeringspladser ind i visionen.

Mange tak til Claes Høgly og Møllen Arkitekter, for at give Stadsmagasinet mulighed for at bringe dette spændende studie!

Se Møllens studie HER

 

Relateret indhold…

Rottekongen Cibrino

Rottekongen Cibrino

Er man helsingoraner over en hvis alder, husker man måske den famøse lirekassemand og gøgler Cibrino. Med sin...