Vælg en side

Nyt Ketchercenter på Ndr. Strandvej

14. maj 2019

Tennis og badmintonfaciliteterne i Helsingør samles i et nyt Ketchercenter på vandsiden af Nordre Strandvej ved den nuværende badmintonhal. Det har Idræts- og Fritidsudvalget besluttet.

Tennisfaciliteterne er i dag placeret på begge sider af Nordre Strandvej. På vandsiden er 6 udendørs baner, parkeringsareal samt klublokale, depot og omklædningsfaciliteter i badmintonhallen. På landsiden er 2 udendørs baner og en hal med 2 indendørs baner.

I 2018 startede kommunen op på processen om at byudvikle det gamle stadionareal, hvor der i dag er badminton-, tennis-, salonskytte- og fodboldfaciliteter. Med det nye stadion på Gml. Hellebækvej og samlingen af flere sports- og idrætsaktiviteter her, frigøres området ved Ndr. Strandvej.

Der er udarbejdet et arealstudie for samling af alle tennis- og badmintonfaciliteter på Nordre Strandvej 14 (vandsiden). Arealstudiet viser, at der kan opføres en tennishal med to indendørs tennisbaner, som erstatning for den nuværende tennishal på landsiden af Nordre Strandvej.

De eksisterende udendørs tennisbaner på Nordre Strandvej 14 bevares, medens de to udendørs baner på landsiden nedlægges. Disse vil ikke blive erstattet.

Badmintonklubbens faciliteter ændres ikke.

Parkeringsareal og adgangsvej skal omlægges, hvilket forudsætter, at den eksisterende bunker på arealet kan nedlægges. Beredskabskommissionen har givet tilladelse til nedrivning af bunkeren. Udgifter til nedrivningen påhviler den kommende bygherre.

Relateret indhold…

Rottekongen Cibrino

Rottekongen Cibrino

Er man helsingoraner over en hvis alder, husker man måske den famøse lirekassemand og gøgler Cibrino. Med sin...