Vælg en side

Om Gadebelysningen i Helsingør

15. februar 2019

Billede: Helsingoransk gaslampe formentlig fra 1854

I ICP’s rapport om detailhandlens vilkår i Helsingør midtby fra 2018, kommer analysefirmaet med nogle bud på, hvordan man kan løfte området, og gøre bykernen mere attraktivt.

Et af forslagene handler om mere udsmykning i gaderne, og specifikt peges der på opstilling af historiske gadelamper, som en oplagt mulighed.

I nogle byer, som Helsingør normalt kan sammenlignes med, har man bevaret de gamle historiske gadelamper i byrummene eller ligefrem stillet dem op igen.

Men i Helsingør er historien en lidt anden. En lille research og korrespondence med Helsingør Bymuseum, har kastet lidt lys over historien om gadebelysningen i Helsingør.

En gang i sidste halvdel af 1600-tallet indfører de første byer i Danmark organiseret gadebelysning. Det var tran- eller olielamper der var tale om. Man må formode at det var byens vægtere, som havde ansvaret for at tænde op i lamperne og passe dem. Indtil da har man skulle benytte fakler eller lygter, hvis man vovede sig ud i gaderne efter mørkets frembrud.

Det tidligste der kendes til offentlig gadebelysning i Helsingør er en forordning fra 1738 om en lygte- og sprøjteskat for Helsingør. Tranlygterne har dog ret sikkert eksisteret også før dette tidspunkt. Skatteprovenuet skulle dække omkostningerne ved indkøb af tran og bomuld til gadelygterne.

Omkring 1750 havde man fået lygter i de fleste gader. På dette tidspunkt begyndte man også at opsætte tranlygterne på husmurene i stedet for i en kæde tværs over gaden.

I 1788 omfattede den offentlige gadebelysning i Helsingør hele 88 tranlygter (til sammenligning havde Aarhus i 1837 blot 64 lamper!).

I 1852 nedsatte man så en komité, der skulle undersøge mulighederne for at få etableret et gasværk i Helsingør. Formålet var at få en god og driftssikker gadebelysning.

Gaslampe, formentlig af nyere model. Billede fra 1912.

I 1853 godkendte byrådet en aftale med Det Danske Gaskompagni om at forsyne Helsingør med gas fra et nyopførte gasværk, at regne fra den 1. august 1854 og de næste 25 år. Helsingør fik derfor i 1854, som en af de aller første byer i Danmark, et gasværk – og dermed en mere moderne gadebelysning.

Gaskompagniet leverede de nye gadelygter og skulle også stå for lygternes tænding, slukning og vedligeholdelse. Udskiftningen af de gamle tranlygter til fordel for gaslygter skete etapevis og varede flere år. Først i 1865 blev tranlygterne i Lundegade og på Strandvejen således udskiftet med gaslygter.

Havnegade fik som den første elektrisk belysning, muligvis allerede inden elværket blev opført i 1911, idet den i 1891 nyopførte jernbanestation ved havnen var oplyst ved elektricitet fra stationens eget lille elværk.

Helsingør Elværk blev kommisioneret i 1911, men det meste af byen var dog stadig efterfølgende oplyst med gas. Ikke mindst Første Verdenskrig forsinkede udskiftningen til elektrisk gadebelysning.

Ved et møde den 24. april 1922 vedtog kommunen så at gå helt over til elektrisk gade- og vejbelysning, efter at det i 1921 var blevet besluttet at anlægge elektrisk gadebelysning i Stengade, og hvis det viste sig at være tilfredsstillende, at fortsætte i Bjergegade og Stjernegade.

Udskiftningen til el tog sin tid, og først i 1936 udskiftedes de sidste gaslygter (Søndre Strandvej og tilstødende veje ved Snekkersten; ialt 101 lygter).

Umiddelbart synes byrådsprotokollerne at benytte ordet udskiftning af lygter, hvilket kunne tyde på, at man ikke omdannede de eksisterende gaslygter til el-belysning. På ældre fotos fra Helsingør, fra tiden omkring overgangen til elbelsyning, kan man se at der begynder at optræde luftledninger over gaderne.

I de byer hvor historiske gadelamper stadig er at finde, er én af årsagerne givet, at man har bygget dem om til elektricitet ifbm. overgangen fra gas til el. Og her skal årsagen formentlig findes til, at der i Helsingør ikke længere findes nogen historiske gadelamper i bybilledet.

I dag foregår gadebelysningen i Helsingørs gader og stræder med ophængte lamper. Det er de såkaldte Københavnerlamper, der hænger højt over gaderne og giver et monotont guligt lys. Det er de samme Københavnelamper man finder på de store stærkt trafikerede gader som Amagerbrogade og Åboulevarden i København. Ikke noget man almindeligvis kunne forvente i en by, der bryster sig af sin historiske autenticitet.

Moderne helsingoransk gadelampe model “Københavnerlampe”

De standerlamper der findes i Helsingør i dag, er alle stillet op i nyere tid i forbindelse med renoveringen af de enkelte pladser og torve i bymidten. De forskellige arkitekter har så bidraget med hver deres valg af moderne lamper, uden nogen yderligere sammenhæng pladserne imellem.

Kun i Færgestræde har man i nyere tid hængt nogle “gamle” lamper op. Det tyder dog ikke på, at de har nogen relation til byens historiske gadelysning.

I f.eks. Viborg har man derimod, i et samarbejde med designfirmaet Louis Poulsen, fået opdateret designet af byens historiske støbejernslampe, som man nu stiller op i byens forskellige gader og byrum. Også bl.a. Ribe og København har fået lavet et opdateret design af deres respektive historiske gadelamper.

Med Investeringsplan for Bykernen er der lagt op til et gennemgribende løft af Helsingørs bymidte, med nye granitbelægninger, i respekt for byens historie. Måske den burde følges op af en ny belysningsplan, og måske endda en ny udgave af en “Helsingørgammel” lampe til byens gader og stræder?

 

 

jhs

Historiske gadelamper i Helsingør

Relateret indhold…

Kæmpe ekstraregning fra Movia

Kæmpe ekstraregning fra Movia

Movia mangler over 3 mio. kroner til den lokale busdrift i Helsingør Kommune. Det fremgår af et sparekatalog, som...

Rottekongen Cibrino

Rottekongen Cibrino

Er man helsingoraner over en hvis alder, husker man måske den famøse lirekassemand og gøgler Cibrino. Med sin...